Turen Bornholm Rundt, er opdelt i 6 etaper, på ca. 20 km, hvor man går en etape hver dag i 6 dage.
Vi starter hver dag kl. 08:30, og kører til sidste sted hvor vi stoppede. Derfra går vi til næste stop, eller så langt vi nu kan gå!
For at deltage på turen er det et krav, at man kan og vil gå med hver dag. Det er ikke et krav at man går alle 20 km, hver dag – man går så langt man kan, og når man ikke føler man kan gå videre, kan man blive samlet op af en følgebil, og efter frokost kan man blive kørt tilbage til Ferieparken.
Du kan også deltage som gæst og eller Heppekor, hvor du ikke går med på turen, men deltager for at få en fantastisk oplevelse i fællesskab med andre hjerneskadede. Vi håber at rigtigt mange vil deltage, så vi kan få en fantastisk tur og oplevelse.